
KRISTIAN KROGSØE (f. 1982) er domorganist ved Aarhus Domkirke, hvor han har været ansat siden 2007. Kirkens nyrestaurerede hovedorgel er landets største med 96 registre og pibemateriale fra 4 århundreder. Ved siden af arbejder i domkirken underviser han på Det Jyske Musikkonservatorium.
Han er uddanet ved Prof. Ulrik Spnag-Hanssen og ved Universität der Künste i Berlin, hvorfra han i 2009 tog Konzertexamen” med karakteren ”summa cum laude” som elev af Pro. Leo van Doeselaar og Erwin Wiersinga.
Kristian har givet talrige koncerter ind- og udland. I 2021 gæster han bl.a. Laurenskerk, Rotterdam, og til Berliner Dom. I Aarhus Domkirke er en uropførelse af Nikolaj Bentzon i samarbejde med den norske trompetist Ole Edvard Antonsen og Prinsens Musikkorps på programmet. Derudover vil han medvirke i en koncertrække sammen med vokalensemblet Ars Nova og korets britiske chefdirigent Paul Hillier.
I 2012 udgav Kristian sin første CD med Duruflés orgelværker, Requiem og de 4 motetter i samarbejde med domkirrkens kor og daværende domkantor, Carsten Seyer-Hansen. Indspilningen vandt den tyske kritikerpris ”Preis der deutschen Schallplattenkritik”.
I 2016 udkom CDen ”A Tribute to Bach” med værker af J. S. Bach (transkriptioner), Liszt og Reger. Kristeligt Dagblads anmelder Peter Dürrfeld kaldte cd’en ”et brag af en orgelplade” og tildelte den 6 af 6 stjerner. Det engelske musiktidskrift The Grammophone skrev: ”Krogsøe’s virtuoso performances make light work og the technical demands”.
Kristian har optrådt som solist med Aarhus Symfoniorkester ved forskellige lejligheder, og i 2008 medvirkede som solist i Berliner Staatsopers opsætning af Busonis opera Doctor Faust under ledelse af Daniel Barenboim. Desuden har han samarbejdet med DRs Vokalensemble dirigeret af Marcus Creed og Den Jyske Operas Kor.